Novozymes stod foran at skulle introducere en ny visuel identitet. Kunden havde hidtil brugt og ville fortsætte med at bruge standardprodukter med logo på. Vi udfordrede dem på dette område. For når nu Novozymes laver kundespecifikke løsninger, burde det også være gældende for de promotionartikler Novozymes anvender. Derfor udviklede vi en kollektion og et sortiment til dem, som er helt unik og Novozymensk – i tråd med den nye identitet.
Vi tog det endda et skridt videre. Metervaren til T-shirts i konceptet er blevet behandlet med Novozymes egne enzymer som også er miljøvenlige. Bio-Scouring for at fjerne ikke-cellulose komponenter og BioPolishing for at undgå fnug ved vask. Resultatet er en bedre T-shirt med bedre komfort og længere holdbarhed.



