Kunden skulle fusionere med en belgisk virksomhed. Fusionen skete op til verdens største grafiske messe DRUPAs afholdelse. Kunden ønskede derfor at vise en ny og mere moderne profil. Opgaven blev at synliggøre fusionen i en ny tøjserie til de ansatte. Kunden arbejder med datterselskaber og agenter på verdensplan. Tøjet skulle derfor passe både til små asiater og store amerikanere. En spændende opgave givet de mange lande, kulturer og mennesketyper, som designet skulle være attraktivt for. Især også da kunden samtidig ønskede en streetwear serie.
Derfor valgte vi at udvikle et design, som udnytter kundens nye spændende identitet med stærke farver. Design og detaljer i tøjet er holdt i trendy stærke farver og anvendt på klassiske grundmodeller for på den måde at kunne være pågående og konservativ på en gang. For på den måde at være en voksen streetwear serie med bred appel uden at være kedelig.



